Om Engelholm Gods
Engelholms oprindelse
Vordingborg Rytterdistrikt (1701-1774)
I 1701 blev Vordingborg Rytterdistrikt grundlagt som et af landets i alt 12 rytterdistrikter. Vordingborg Rytterdistrikt omfattede Sydsjælland syd for en linje mellem Næstved og Præstø, herunder de arealer, der senere blev kendt som Engelholm. Rytterdistrikterne blev grundlagt efter 1600-tallets Svenskerkrige og havde til formål at stille ryttere til hæren. Hver af krongodset bøndergårde i et rytterdistrikt blev således forpligtet til at stille en udrustet rytter pr. 8 tdr. hartkorn til hæren. Til gengæld blev bøndergårdene fritaget for skatter og hoveri.
Skovbygård (1774-1775)
I anden halvdel af 1700-tallet blev rytterdistrikternes gårde solgt til private ved auktion for at afhjælpe kronens dårlige økonomi. Auktionen for Vordingborg Rytterdistrikt blev afholdt den 6. september 1774 i Vordingborg, hvor rytterdistriktets gårde blev inddelt i 12 hovedgårde, der skulle udbydes som enheder. Heriblandt var Skovbygård (senere kendt som Engelholm) bestående af Bårse, Lille og Store Røttinge, Smidstrup og to gårde i Lundby.
Engelholm v/ Hans Petersen (1775-1803)
Køberen af Skovbygård blev slagtermester Hans Petersen, der overtog gården i 1775. Hans Petersen var nyligt gift med den velhavende enkemøller Inger Engel og havde selv tjent en formue som leverandør til enkedronning Juliane Marie. I forbindelse med overtagelsen, omdøbte Hans Petersen Skovbygård til Engelholm efter sin kone Inger Engel.
Indtil sin død i 1803 foretog Hans Petersen adskillige forbedringer af Engelholm, herunder opførsel af ladegården, forbedringer af stengærde, rydning af skove, samt udgrøftning af moser, som tidligere havde været forsømt. I 1785 opførte Hans Petersen den charmerende hovedbygning i gule og hvide farver, der i dag står på Engelholm, og ved mageskifte med naboer, samlede Hans Petersen markerne omkring gården.
Vejen til slægten Wolff-Sneedorff
Engelholm v/ Peter Benedict Petersen (1803-1825)
Hans Petersens søn, Kancellisekretær Peter Benedict Petersen, overtog Engelholm i 1803. Peter Benedict Petersen var, ligesom sin far, en driftig mand og opførte flere bygninger og indførte moderne maskiner på godset. Fra 1810 begyndte Peter Benedict Petersen dog at spekulere med sine økonomiske midler og tabte store summer af sin formue. Dette medført, at Engelholm forfaldt og hans arvinger solgte godset blot et år efter deres overtagelse.
Engelholm v/ Ludvig Georg Cøln (1825-1827)
Engelholm blev købt af Kammerråd Ludvig Georg Cøln. Ludvig Georg Cøln bortforpagtede avlsgården men kom i økonomiske problemer på grund af manglende likviditet, hvorfor rentekammeret overtog administrationen af Engelholm i 1827.
Engelholm v/ Rentekammeret (1827-1830)
Rentekammeret tilbød alle bønderne på de tilhørende gårde, at overtage gårdene for et beløb på 1500 rigsdaler, men da kun meget få havde råd til at købe, kom salget af gårdene aldrig i stand.
Engelholm v/ Benjamin Wolff (1830-1866)
I 1830 blev Engelholm købt af Postsekretær Benjamin Wolff, søn af den velhavende Hestehandler Lars Peder Wolff fra Frederiksberg. Benjamin Wolff var udlært jurist og havde efter et par år som postsekretær, været i Calcutta. Her arbejde han på et handelshus og tjente en stor formue, hvilket gav ham muligheden for at købe Engelholm.
Benjamin Wolff forbedrede straks store dele af Engelholm, hvilket var tiltrængt. Efter flere års forfald var mange marker var ude af drift og skovarealer var ikke velholdt. I 1832 giftede Benjamin Wolff sig med Juliane Lovise Sneedorff (datter af Kontreadmiral Hans Christian Sneedorff) og Engelholm gik en god tid i møde. Benjamin indførte i sine 36 år på Engelholm mange tiltag og havde en god sans for landbrug og økonomi.
Året inden Benjamin Wolff’s død i 1866, købte han Grevensvænge Hovedgård i Rønnebæk sogn ved Næstved. Grevensvænge Hovedgård blev overtaget af Benjamin Wolff’s ene søn, Hofjægermester Gerner Wolff-Sneedorff, mens han testamenterede Engelholm til sin anden søn, Hofjægermester Hans Christian Theodor. I testamentet til Engelholm stod et ønske om, at Hans Christian Theodor skulle overtage efternavnet Wolff-Sneedorff i stedet for kun Wolff. Samme år som faderen døde, fik sønnen Hans Christian Theodor en kongelig bevilling på, at han godt måtte tage dette efternavn. Det samme skete for broderen Gerner.
Slægten Wolff-Sneedorff
Engelholm har været i familien Wolff-Sneedorffs eje siden 1830, hvor det blev købt af Benjamin Wolff. I dag drives Engelholm i et interessentskab af Benjamins tipoldebarn Gerner Wolff-Sneedorff og hans tre døtre Christine, Julie og Emilie Lolk Wolff-Sneedorff.
Ejerrække
1830-1866: Benjamin Wolff
1866-1906: Hans Christian Theodor Wolff-Sneedorff
1906-1925: Gerner Wolff-Sneedorff
1925-1956: Knud Wolff-Sneedorff
1956-1973: Aage Wolff-Sneedorff
1973-2019: Gerner Wolff-Sneedorff
2019- : Gerner Wolff-Sneedorff,
Christine Lolk Wolff-Sneedorff,
Julie Lolk Wolff-Sneedorff og
Emilie Lolk Wolff-Sneedorff
Slægten Wolff-Sneedorff
Engelholm Gods har i dag været ejet af slægten Wolff-Sneedorff i 6 generationer. Trods godset er blevet i slægten i knap 200 år, har arvegangen ikke altid fulgt den traditionelle far-til-søn linje.
Første "utraditionelle" brud på arvegangen fandt sted allerede ved overdragelsen i anden generation, hvor Hans Christian Theodor Wolff-Sneedorff overdrog Engelholm til sin bror Gerner Wolff-Sneedorff, der således blev ejer af både Engelholm og Grevensvænge. Ligeså blev Gerners søn, Knud Wolff-Sneedorff, ejer af både Engelholm og Grevensvænge.
I 1953 overdrog Knud Grevensvænge til sin næstældste søn, Erik Wolff-Sneedorff, mens han i 1956 overdrog Engelholm Gods til sin ældste søn, Aage Wolff-Sneedorff. Da Aage Wolff-Sneedorff ikke selv fik børn, bad han i 1973 sin nevø, Gerner Wolff-Sneedorff (ældste søn af Erik Wolff-Sneedorff) overtage Engelholm under forudsætning af, at Gerner gav uigenkaldeligt arveafkald på arv efter sine forældre, for herved at lette en overdragelse af Grevensvænge til hans yngre bror Henrik Wolff-Sneedorff.
Gerner Wolff-Sneedorff giftede sig i 1990 med Pia Lolk Wolff-Sneedorff (født Pia Lolk Nielsen), som han i dag har tre døtre med, de nuværende ejere.
I 2019 brød Pia og Gerner Wolff-Sneedorff endnu engang men den traditionelle arvegang, idet de besluttede, at overdragelsen af Engelholm ikke kun skulle tilbydes én men alle tre døtre. Overdragelsen foregår i dag som et glidende generationsskifte, hvor Engelholm Gods drives i et interessentskab af Gerner Wolff-Sneedorff og hans tre døtre Christine, Julie og Emilie Lolk Wolff-Sneedorff, med hver 25%
Benjamin Wolff
- 1. generation -
Benjamin Wolff (1790-1866), søn af Hestehandler Lars Peder Wolff og hans hustru Christiane Margrethe Nielsen, var postsekretær, handelsmand, godsejer og kunstsamler. Benjamin voksede op i en velhavende familie med kærlige forældre. Fra sin moder arvede Benjamin en forkærlighed for musik, kunst og sprog. Benjamins interesse for kunst blev vel mødt af begge forældre, der fik Benjamin på Det Kongelige Danske Kunstakademi. Benjamins kunstneriske interesser kom dog fortrinsvist til udtryk i hans kunstsamlinger fra bl.a. rejser til Indien og Italien, herunder en stor konkyliesamling samt en stor samling håndtegninger fra 1700- og 1800-tallet. Den udenlandske kunst blev senere suppleret med danske kunstværker af Bertel Thorvaldsen og Adam Oehlenschläger, der var hyppige gæster på Engelholm.
Benjamins far, der var en succesfuld og hårdtarbejdende forretningsmand, tilskyndede at Benjamin fik sig en akademisk uddannelse og videregav en erkendelse af flid og talent for forretning. I 1811 tog Benjamin en juridisk eksamen og i 1817 rejste han til Calcutta i Indien, hvor han tjente en formue i handelshuset Cruttenden, Mackillop og Co. Med denne formue var Benjamin ved sin tilbagevenden til Danmark i 1828 i stand til at erhverve sig Engelholm Gods i 1830.
I 1832 giftede Benjamin sig med Juliane Louise Sneedorff (datter af Kontreadmiral Christian Sneedorff og Marie Elisabeth Tønder), og sammen fik de deres to sønner, Hans Christian Theodor Wolf-Sneedorff (f. 1836) og Gerner Wolff-Sneedorff (f. 1850) samt datteren Charlotte Amalie Wolff (f. 1838).
I 1865 købte Benjamin Grevensvænge Hovedgård, som han ligesom Engelholm drev med stor succes til sin død i 1866. Grevensvænge overdrog Benjamin til sønnen Gerner Wolff-Sneedorff, mens han overdrog Engelholm til sønnen Hans Christian Theodor Wolff-Sneedorff.
Foruden en betydelig kunstnerisk samling og to veletablerede og veldrevne godser, efterlod Benjamin sig store mængder dagbøger og optegnelser, der giver et tydeligt billede af hans dybe engagement i sine gøremål.
I sin tid på Engelholm etablerede Benjamin et familiegravsted til sin slægt i en lille skov bag Engelholm, der i daglig omtale kaldes Lystskoven. Her rejste Benjamin Wolff en mindesten til Hans Petersen. Familiegravstedet, der i dag er omkranset af granit, er senest renoveret af Engelholmfonden i 2001.
Benjamin Wolff er selv begravet på Lundby Kirkegaard, der dengang hørte til Engelholm.
Hans Christian Theodor Wolff-Sneedorff
- 2. generation -
H.C.T. Wolff-Sneedorff (1836-1924), søn af Benjamin Wolff og Juliane Louise Sneedorff, var cand. polit, officer, sparekassedirektør i Sparekassen for Præstø by og Omegn, Kammerjunker, Hofjægermester, Ritmester og Ridder af Dannebrog.
H.C.T. overtog Engelholm i 1866 og var ligesom sin far en dygtig landmand. Som noget af det første foretog H.C.T. en gennemgribende forbedring af hovedbygningen, og rev en stor del af de bestående bygninger ned, for at opføre nye med færdiggørelse i 1880.
I 1870 giftede H.C.T. sig med Siegfried Margrethe Marie Schultz. Ægteparret fik døtrene Charlotte Marie Wolff-Sneedorff (f. 1871), Thyra Wolff-Sneedorff (f. 1875), Dagmar Wolff-Sneedorff (f. 1877) og Louise Marie Elisabeth Wolff-Sneedorff (f. 1879).
Da Siegfried Margrethe Marie afgik ved døden i 1893, giftede H.C.T. sig med sin afdøde hustrus søster, Fanny Magdalene Schultz, med hvem han ikke fik nogen børn.
Da H.C.T. ikke mente, at der var nogen af hans børn, der havde tilstrækkeligt forstand på økonomi til at sikre familien, overdrog han i 1906 Engelholm til sin bror, Gerner Wolff-Sneedorff, der således blev ejer af både Engelholm og Grevensvænge. En forudsætning for denne overdragelse var således, at Gerner Wolff-Sneedorff skulle sikre H.C.T.s børns økonomiske vel og vel.
H.C.T. ligger i dag begravet med sin hustru på Engelholms familiegravsted, der blev etableret af faderen, Benjamin Wolff.
Gerner Wolff-Sneedorff
- 2. generation -
Gerner Wolff-Sneedorff (1850-1931), bror til H.C.T. Wolff-Sneedorff, var uddannet landmand, formand for Sparekassen for Næstved og Omegn, Hofjægermester, Kammerjunker og Ridder af Dannebrog.
Gerner overtog i 1875 herregården Grevensvænge efter sin mor, enkefrue Juliane Louise Sneedorff, der havde været ejer af gården siden sin mands (Benjamin Wolff) død i 1866. I 1906 overtog Gerner Engelholm fra sin bror H.C.T. Wolff-Sneedorff.
I 1876 giftede Gerner sig med Louise Bornemann (datter af højesteretsassessor Cosmus Bornemann og Wilhelmine født Walterstorff). Sammen fik ægteparret sønnen Knud Wolff-Sneedorff (f. 1888), der overtog Engelholm i 1925 og Grevensvænge i 1931.
Gerner Wolff-Sneedorff ligger i dag begravet på Rønnebæk Kirkegaard.
Knud Wolff-Sneedorff
- 3. generation -
Knud Wolff-Sneedorff (1888-1958), søn af Gerner Wolff-Sneedorff og Louise Bornemann, landmand, formand for tilsynsrådet for Sparekassen for Præstø By og Omegn, medlem af repræsentantskabet for Næstved-Præstø-Mern Jernbaneselskab, repræsentant i Dansk Jagtforening for Præstø politikreds, medlem af Snesere Sogneråd og Hofjægermester.
Knud blev student på Herlufsholm i 1908 og fik en landvæsenuddannelse. I 1915 blev Knud forpagter af Engelholm, som han senere blev ejer af ved overtagelse fra sin far, Gerner Wolff-Sneedorff, i 1925. Ved sin fars død i 1931 overtog Knud ligeledes Grevensvænge.
I 1915 giftede Knud sig med Marie Louise Lassen (datter af provst A. Lassen og Marie født Friderichsen). Sammen fik ægteparret datteren Louise Wolff-Sneedorff (f. 1918) og sønnerne Aage Wolff-Sneedorff (f. 1921), Erik Wolff-Sneedorff (f. 1922) og Gerner Wolff-Sneedorff (f. 1927)
I sin tid på Engelholm udvidede Knud familiegravstedet på Engelholm, hvor han i dag ligger begravet med sin hustru.
Aage Wolff-Sneedorff
- 4. generation -
Aage Wolff-Sneedorff (1921-2003), søn af Knud Wolff-Sneedorff og Marie Louise Lassen, var Kammerherre, Hofjægermester, Ridder af Dannebrog, cand. jur. og forstander på Herlufsholm Skole og Gods.
Efter en karriere i diplomatiet overtog
Aage i 1956 Engelholm efter sin far, Knud Wolff-Sneedorff, der lod familiens to herregårde overdrage til sine to ældste sønner; Engelholm til Aage Wolff-Sneedorff og Grevensvænge til Erik Wolff-Sneedorff.
I 1961, kun fem år efter, at Aage har overtaget Engelholm, opstod en voldsom brand på gården, der medførte, at både kostalden, kviestanden og portladen gik tabt. Året efter opførte Aage en ny kostald, en af de første løsdriftstalde med dybstrøelse.
I 1961 købte Aage ejendommen Ellevang på 28 ha jord, der grænser op til Engelholm mod øst.
I 1958 giftede Aage sig med Bente Marie Skeel, som han boede på Engelholm med til sin død i 2003. Da ægteparret ikke selv fik børn, bad Aage sin nevø, Gerner Wolff-Sneedorff (ældste søn af Erik Wolff-Sneedorff) overtage Engelholm under forudsætning af, at Gerner gav uigenkaldeligt arveafkald på arv efter sine forældre, for herved at lette en overdragelse af Grevensvænge til hans yngre bror Henrik. Da arveafgiften fra onkel til nevø i 1973 var 80% var arv ikke muligt. I stedet solgte Aage Engelholm til Gerner til ejendomsvurdering. Denne handel blev i første omgang underkendt af ligningsrådet, men efter en 4 år lang og omkostningsfyldt sag i landsretten, fik Aage og Gerner medhold i, at man kunne handle til offentlig ejendomsvurdering.
I 1979-1990 arbejde Aage som forstander på Herlufsholm Skole og Gods, hvor han i 1985 indførte at piger kunne optages som kostelever i gymnasiet.
Aage ligger i dag begravet med sin hustru på familiegravstedet på Engelholm.
Gerner Wolff-Sneedorff
- 5. generation -
Gerner Wolff-Sneedorff (f. 1952), søn af Erik Wolff-Sneedorff og Kirsten Ruth Hansen, er kammerherre, hofjægermester, Ridder af Dannebrog og uddannet agrarøkonom. Indtil Gerner overtog Engelholm, uddannede han sig yderligere inden for praktisk landbrug i Danmark og Californien, USA.
I 1973 overtog Gerner Engelholm fra sin farbroder, Aage Wolff-Sneedorff. Fra 1973 til 1978 kørte driften som bortforpagtning til Aage Wolff-Sneedorff, indtil Gerner i 1978 overtog driften, idet han bortforpagtede til et I/S med to interessenter, Aage og Gerner selv.
Sideløbende med sin arbejde på Engelholm Gods, har Gerner arbejdet som godsvurderingsinspektør i DLR og godsvurderingssagkyndig i DLR kredit A/S. Herudover har Gerner haft flere bestyrelsesposter, herunder siddet i bestyrelsen i Pension Danmark, i koncernbestyrelsen i Jyske Bank samt samt været formand for gartneri-, land- og skovbrugets arbejdsgiverforening.
Christine Lolk Wolff-Sneedorff
- 6. generation -
Christine Lolk Wolff-Sneedorff, ældste datter af Gerner og Pia Wolff-Sneedorff, er cand.psych, EFT terapeut, Life and Business Coach og ejer af Wolff-Development. Til dagligt arbejder Christine som psykologi i børnefamilieenheden i Næstved Kommune.
Julie Lolk Wolff-Sneedorff
- 6. generation -
Julie Lolk Wolff-Sneedorff, mellemste datter af Gerner og Pia Wolff-Sneedorff, er kandidatstuderende på veterinærmedicin på Københavns Universitet. Ved siden af studiet har Julie arbejdet som sygeplejevikar og lægesekretærvikar men arbejder i dag udelukkende i Engelholm Gods I/S.
Emilie Lolk Wolff-Sneedorff
- 6. generation -
Emilie Lolk Wolff-Sneedorff, yngste datter af Gerner og Pia Wolff-Sneedorff, er cand.scient i nanoscience og læser i dag til diplomingeniør i produktion på DTU. Ved siden af studiet arbejder Emilie som Student Assistant hos CEREBRIU.
Drift gennem årene
Effektivisering, kultur, miljø og bæredygtighed
Modernisering til et effektivt landbrug
I 1982 udsatte Gerner malkekvægbesætningen, og driften overgik til ren land- og skovbrug. Gerner skabte nye forbedringer på gården ved bl.a. at bygge halmfyr i 1984, tørrerilade i 1987 og nyt stort gennemløbstørreri i 1990. I 1986 og 1995 udvidede Gerner godsarealerne ved tilkøb af hhv. Espegaard på 55 ha og Nørreskovgaard på 30 ha.
Siden har der på Engelholm været stor fokus på kontinuerligt at optimere driften ved inddragelse af morderne teknologi, hvor man yderligere har været begunstiget af at have dygtige medarbejdere, der har magtet at være på forkant med udviklingen. De fremskridt der er sket på Engelholm ville ikke have været muligt, hvis vi ikke samtidigt havde haft så dygtige medarbejdere.
"No company, small or large, can win over the long run without energized employees
who believe in the mission and understand how to achieve it"
- Jack Welch -
Kultur og historie
Siden 1973 har Gerner foretaget gennemgribende renovering af avlsbygninger og udlejningshuse, herunder indstillet en af gårdens magasinbygninger til kampagnen "Fremtidens Herregård", hvor der i samarbejde med Realdania blev gennemført en revitalisering af bygningen i årene 2008-2009. Med et ønske om at bevare de bygningskulturelle værdier samt skabe nyt liv i en ellers forældet bygningskonstruktion, blev magasinbygningen istandsat og indrettet som fritidsværksted for veteranbiler. I 10 år har magasinbygningen således været samlingspunkt for lokale fællesskaber, kultur og nyt erhverv. I dag lejes magasinbygningen ud til en akupunkturklinik og et arkitektfirma, og der værnes således fortsat om de historiske detaljer. Akupunkturklinikken drives af Pia Wolff-Sneedorff.
Miljø og bæredygtighed
Allerede i begyndelsen af 1980'erne fik miljø stor opmærksomhed på Engelholm. Her viste Erasmus Universitetet stor interesse for et tidligt SOLFANGEANLÆG til tørring af korn, som i sin simpelthed bestod af en sort tagflade, der blev placeret over det bestående ladetag. Luft til tørring af korn blev suget mellem de to tagflader, og den opvarmede luft kunne således trække mere fugt ud af de afgrøder, der lå til tørring.
Siden har Engelholm, som nogle af de første, installeret et centralt BIOBRÆNDSELSFYR, hvor vi var selvforsynende med brændsel.
Ca 25% af godsets el-forbrug produceres fra eget SOLCELLEANLÆG, et anlæg der vil blive udbygget, når der opfindes økonomiske rentable akkumuleringssystemer til opbevaring af energi. Også maskinparken udstyres med styringsværktøj, så det er muligt at drive PRÆCISIONSLANDBRUG, hvilket optimerer brugen af næringsstoffer og plantebeskyttelsesmidler. Herudover er der lejet plads ud til 3 VINDMØLLER som bidrager til mølleejernes grønne profil, og hovedparten af spildevand fra godsets boliger renses gennem et BIORENSNINGSANLÆG som også udskiller fosfor.
Udviklingen er ikke stoppet her. Der arbejdes løbende med at forbedre forholdene overfor omgivelserne samt at mindske de menneskelige aftryk i naturen mest muligt. Bl.a. udarbejdes der hvert år en BIOTOPPLAN som optimerer leveforholdene for vildtbestanden og insekter, ligesom der dyrkes blomsterstriber til nytte og gavn for insekter og glæde for de forbipasserende. I skoven er der åbnet områder som skovenge og når der plantes iblandes andre træarter end hovedtræarten for herved at øge BIODIVERSITETEN.
Også ARBEJDSMILJØET søges fremmet ved opvarmede værksteder, maskiner som afbøder tunge løft og ensidig gentaget arbejde, luftrensning og nedkøling af førerpladser på maskinerne, som også er udstyret med gyroophængte og luftaffjedrede sæder og støddæmpede førerkabiner.
Nuværende drift
I dag er der fortsat stor fokus på effektivisering af driften med hensyntagen til miljøet. I det følgende kan du kort læse om vores indsatser inden for naturforvaltning, agerbrug og skovbrug.
Naturforvaltning
Vores overordnede mål med naturforvaltningen på Engelholm er, at vi skal værne om de produktionsgrene som giver det bedste afkast, med skyldig hensyntagen til natur og miljø.
På de områder der ikke vil genere det økonomiske udbytte i væsentlig grad, yder vi en indsats for at gøre naturens glæder tilgængelige for samfundsgrupper, som herved kan dyrke deres interesse for naturen. Heriblandt jagt, mountainbikekørsel og biavl.
Agerbrug
I planteavlen på Engelholm anvendes elektronisk markstyringssystem kaldet ”Næsgaard Mark”. Ssystemet er indrettet, så man selv kan vælge detaljeringsgraden for omkostninger og forbrug af hjælpemidler i kg., t. og liter, samt nøjagtigt hvor på arealet de enkelte hjælpemidler er brugt. Vi arbejder i disse år med at indføre præcisionslandbrug, hvor vi ved prøveudtagning i jorden (80 steder pr Ha) kan bestemme næringsstofindholdet, mineraler og jordstruktur. Der indhentes også datamateriale fra satellitter som kan give gode data om vækstforhold i et meget fint kvadrat-net på markniveau. Dette samlede datamateriale kan overføres til maskinerne i form af tildelingskort, og maskinerne kan herefter tildele næringsstoffer gradueret efter behov, hvilket nedsætter tab af næringsstoffet til skade for miljøet væsentligt. Samme graduering kan anvendes på marksprøjten således, at planteværnsmidlerne bliver placeret der, hvor der er mest brug for dem. Der er en meget interessant udvikling i registrering af ukrudtsarter og skadedyr, hvor alt kan indarbejdes i markstyringssystemet.
Skovbrug
Helt tilbage til 1958 blev der udarbejdet en skovplan, som løbende er blevet ajourført med detaljer, som tilvækst og regnskab med hvilke effekter der tages ud. Der føres også et nøje regnskab med tilplantning med angivelse af træart og provenienser samt antal planter, alt i alt et godt styringsredskab til optimering af skovdriften, men også et styringsredskab der fortæller, hvor vi kan sætte ind med naturtiltag, uden at dette vil reducere regnskabsresultatet væsentligt.